22 aug
2024
  • Torsdag, 08.00 – 17.00

Sprogø

Har du kørt over Storebæltsbroen, kigget på den lille ø Sprogø med fyrtårnet og blevet nysgerrig på hvad den rummer? Eller måske har du læst Jussi Adler Olsens bog ”Journal 64” om Nete som blev anbragt på Sprogø?

IFA har helt exceptionelt får adgang til øen her i 2024. Sprogø der er lukket land for almindelige besøg uden guide, har normalt op til 1 - 1½ års ventetid for grupper.

De gulkalkede bygninger på øen fungerede som opdragelsesanstalt og tvangsfængsel for ”faldne og løsagtige unge kvinder” fra 1923 til 1963. Mange tragiske skæbner udsprang fra disse indespærringer, der i gennemsnit varede i cirka 7 år. Sprogø var, -- er og vil altid være en central del af danmarkshistorien. Nu er det din tur til at opleve Sprogø og få denne eventyrlige historie fortalt.

OBS-Torsdag den 22. august kl. 8.00 afgang fra Kolding rutebilstation.

Chaufføren har lavet en kop morgenkaffe til os, så på vejen er der kaffe med et rundstykke til.

Vi kører til Nyborg og henter vores guide. Her er også et kort toiletbesøg.

Herefter går turen til 3 timers rundvisning på Sprogø. På Sprogø kommer vi helt tæt på. Vores guide fortæller mange af de spændende og sørgelige historier. Turen foregår både gående og rundt med bus. Turen egner sig ikke for dårligt gående.

Efter en forhåbentlig spændende oplevelse, kører vi vores guide tilbage til Nyborg, og her spiser vi frokost. På Remisen serveres 3 x smørrebrød inkl.1 øl eller vand.

Herefter går turen igen mod Kolding, men vi holder et stop med eftermiddagskaffe og lagkage påTvillingegården ved Middelfart. Her fortælles om stedet, mens kaffen nydes.

Sidste tilmelding og betaling kun på vores hjemmeside under EVENTS senest den 24. maj.

Turen er i første omgang kun for IFA- medlemmer.

Pris pr. person for hele herligheden er Kr. 870,- Der er begrænset antal pladser !

Hvis turen mod al forventning ikke kan fylde en bus, bliver den aflyst.

Hjemkomst ca.17.00

Hilsen Vibse.